Bruunsgade nr. 36
I kælderen på hjørnet af Jægergårdsgade, hvor Danske Bank ligger i dag, blev der åbnet et udsalg for Sabroes Århus Pølsefabrik den 9. november 1906.
På hjørnet overfor (Det hvide Hus) lå dengang i 1913 Biografteateret. Her kunne man se optagelser fra Sabroes begravelse allerede dagen efter bisættelsen i 1913.
Helgolandsgade nr. 22
Peter Sabroe boede med familien i 1894 på 2. Sal i nr.22. Huset blev revet ned i 1998. I 1894 var Sabroe journalist på Demokraten. Han havde et godt lokalkendskab og kunne derfor indlevende skildre sagen mod barnemorderen Carl Thygesen.
Sagen mod Carl Thygesen
Carl Thygesen-sagen fra 1906 rystede i sjælden grad byens borgere. Carl Thygesen havde tidligere begået vold mod børn og kvinder, og i 1906 forgreb han sig på den kun 6-årige Astrid fra Frederiksbjerg. Dagen efter Astrids forsvinden blev hun fundet myrdet i Marselisborg Skov af hendes bror. Sabroe havde allerede 3 år før mordet på Astrid skrevet en artikel om Thygesen, hvor han agiterede for forvaring og behandling af psykisk syge personer.
Skillingsvise
Umiddelbart efter Astrids begravelse blev der udgivet en skillingsvise.
Holger Eriksen
Århusjournalisten og politikeren Holger Eriksen beretter om sagen og Sabroes holdninger i bogen Børneven og stridsmand fra 1967.
Uddannelse af plejere
Sabroe skrev gennem årene flere harmfulde artikler om den måde, man behandlede sindssyge på.
På sindssygehospitalet i Middelfart havde patienter fået prygl af plejere, der tidligere var blevet dømt for vold. Sabroes kampagne resulterede i en lov i 1910 om “Uddannelse af plejere for de sindssyge” som den så rammende hedder.
Læs mere
Andre sager
Hele Sabroes liv var opfyldt af kampe mod alle former for undertrykkelse. Han havde meget utraditionelle synspunkter på mennesker, der befandt sig i periferien af samfundet. Mange af disse synspunkter har samfundet i dag taget til sig.
Kritik af fængslerne
Sabroe kritiserede også skarpt forholdene i fængslerne. Han stillede krav om underholdning af fangerne og foreslog, at man burde søge at få fangerne til at dyrke sport. Han tog også en modermorder i forsvar, for det var moderen, der havde ødelagt drengen og forgiftet hans sind.
Sabroe og de homoseksuelle
Mærkeligt nok bekæmpede Sabroe derimod de homoseksuelle i skrifter og taler. Det skyldtes i følge Holger Eriksen, at Sabroe som ungt bybud i København blev udsat for tilnærmelser.
Litteratur
Børneven og stridsmand. Peter Sabroe som journalist. Udgivet af dagbladet Demokraten 1966-67.