Tidligere krematorier
Det første krematorium i Århus blev taget i brug i 1923 og fungerede frem til august 1941. Det næste blev sat i drift i 1941 på et tidspunkt, hvor andelen af kremeringer blot var ca. 15 %. Begge krematorier lå på Nordre Kirkegård.
I dag bliver størstedelen af den danske befolkning kremeret. Det drejer sig om ca. 70 %, mens det i de større byer er helt oppe på 90 %.
Det lille kapel
Det nye og moderne kapel fra 1969 (11) er tegnet af arkitekt og har 50 siddepladser Det er et stramt byggeri med meget præcise og smukke detaljer og materialer. Detaljerne findes ikke blot i kapelrummet med det usædvanlige loft, men også i bygningens andre rum. Al belysning kommer fra ovenlys. I disse smukke omgivelser afvikles ca. 650 højtideligheder om året. Indgangen til kapellet sker gennem en bronzedør i en bronzevæg. Bygningen indeholder krematorium, kølerum og kontor.
Kapelkrematoriet
Det store krematorium er ligesom kapellet opført i hvidt beton med facader i lige og ubrudte flader og er en integreret del af kapellet. Derfor anvendes i dag en ny betegnelse for det nye anlæg, idet man nu taler om et kapelkrematorium.
Kremering
På Nordre Kirkegård var det gamle krematorium en "gemt" bygning bag kapellet, selv om det var en del af kapellet. I det nye anlæg på Vestre Kirkegård blev alt udformet, så formålet med kapellet kunne udføres så effektivt som muligt. Her ved alle, hvad der foregår.
En kremering er ikke længere en proces, som kun få mennesker accepterer. Det er blevet flertallets acceptable begravelsesform. Der foregår ca. 2500 kremeringer om året (2009).
Det nye krematorium overtog alle ligbrændinger i Århus fra den 10. juli 1969, hvor bygningen blev taget i brug, og der blev samtidigt slukket for det gamle på Nordre Kirkegård.
”Røgfrit” Trøjborg
Kirkegårdsbestyrelsen havde forestillet sig, at begge anlæg skulle fungere, men det gik helt anderledes. Krematoriet på Nordre Kirkegård var teknisk forældet, og røgen var absolut ikke værdsat på Trøjborg. Da det nye anlæg på Vestre havde to ovne, blev der lukket og slukket på Trøjborg.
Nye ovne
Ovnene fra 1969 fungerede til udgangen af 1996, da nye miljøkrav til kremering krævede udskiftning, og et nyt højteknologisk anlæg blev installeret. Krematoriet måtte ved den lejlighed bygges om. Der blev etableret en mere rationel arbejdsgang for personalet og skaffet bedre forhold for bedemændene, der nu fik mulighed for at bringe kister til krematoriet døgnet rundt.
- og nye miljøkrav 2011
Nye miljøkrav krævede igen nye investeringer i krematoriet på Vestre Kirkegård. Krematoriets to ovnlinjer lukkede under forbrændingsprocessen dioxiner og tungmetaller ud i atmosfæren, bl.a. kviksølv fra tandplomber.
Den 1. januar 2011 trådte skærpede krav til krematorier i kraft, og krematoriet på Vestre Kirkegård kunne ikke leve op til dem. De nye bestemmelser krævede så megen teknik, at det blev nødvendigt med en tilbygning.
Tilbygningen 2011
Kommunen satsede på en løsning efter et forslag tilbage fra 1995, der ligeledes var tegnet af arkitekt Henning Larsen. Udvidelsen kom til at omfatte en tilbygning på 255 m2 og en overdækket mellembygning på 125 m2. Udvidelsen omfattede også et nyt kølerum med plads til 75 kister og kom til at koste 16,3 millioner kroner. Den stod færdig i december 2011 og blev delvist finansieret ved takststigninger.
Der kremeres næsten 2.500 døde om året. En ligbrænding koster (2011) 2.724 kr.
Sidste rejse på to timer
En kremering tager ca. to timer. Tidligere varede den halvanden time, men med de nye røgfiltre har man måttet sænke temperaturen en smule, hvilket medførte en længere proces. Derefter er der kun aske og små knoglerester tilbage. Disse knuses, men inden da, er eventuelle implantater, kunstige hofter og lignende sorteret fra. Asken hældes i urnen, der herefter udleveres til de efterladte.
Kølevand til opvarmning
Røgrensning kræver plads, bl. a. til et køleanlæg. Røggasserne varmes op til en temperatur på 800 - 1200 grader, og dertil anvendes 70.000 liter olie om året. Derefter skal gasserne køles ned til ca. 180 grader for at kunne renses. Kølevandet herfra bruges nu til opvarmning af kirkegårdens to kapeller og krematoriebygningen. Det eventuelle overskud af varme sendes ud i byens fjernvarmesystem.
Etik
Etisk Råd har diskuteret, om det er etisk korrekt at bruge energien og varmen fra kremeringerne og har konkluderet, at udnyttelsen af overskudsvarmen er acceptabel.
Der henvises til, at varmen ikke kommer fra ligene, som ikke kan brænde selv, men fra kisterne og især den fyringsolie, som opvarmer ovnene til de høje temperaturer. Emnet har også været drøftet med lokale præster, som ikke har haft indvendinger
Frysetørring
Hvis man har svært ved at beslutte sig til, om man skal begraves eller kremeres, så bliver der måske snart givet grønt lys for en tredie mulighed: Man kan blive frysetørret.
Den nye teknik består i, at legemet sænkes ned i flydende kvælstof, hvorved kroppens væsker forsvinder. Væskerne udgør 2/3 af kroppens vægt. Processen med frysetørring efterlader et pulver, som vejer mellem 20 og 30 kilo. Pulveret kan begraves i en biologisk nedbrydelig urne, og efter et halvt år er alt materialet omdannet til frugtbar muld.
I Sverige afprøves muligheden på forsøgsbasis.
Aquamation
Efterhånden som folk bliver mere og mere miljøbevidste, opstår nye metoder, som man kan vælge at ”skaffe sig selv af vejen” på. En sådan metode kan være Aquamation. Her bliver den afdøde opløst i samme stof, som anvendes i ovnrens.
Litteratur
Den unge Sanne, der er en af hovedpersonerne i Henning Mortensens roman, Begravelse i hård jord, har ikke den store beundring for Henning Larsens krematorium, som hun sammenligner med en bunker:
-
”Nær dette renskurede ingenting af fad kirkearkitektur (Draibys store kapel) lå det grimme, hvide betonkrematorium
med toiletter i den ene ende og skorsten i den anden. En bred, firkantet skorsten, der var let sværtet foroven.
Bygningen havde karakter af bunkers med et mønster af præcist anbragte skudhuller,
og haveanlægget omkring den havde åndenødens virkning.”