Flugten fra russerne
Millioner af tyskere måtte i krigens slutfase flygte fra de hurtigt fremrykkende russere i Østprøjsen. Dette dystre kapitel i verdenshistorien er fastholdt på Vestre Kirkegård. Knap 250.000 flygtninge nåede at komme til Danmark i krigens sidste måneder, og mange var så medtagne af sult og sygdom, at de døde kort efter ankomsten.
Tyske flygtninge i Århus
Ved kapitulationen var der i Århus ca. 6.500 tyske soldater, hvoraf de 3.000 var sårede, 6.000 flygtninge og ca. 1.500 efterladte krigsfanger af 14 forskellige nationaliteter.
De 6.000 tyske flygtninge opholdt sig her i kortere eller længere tid, bl.a. i flygtningelejren på Marselis Boulevard, som var i brug fra foråret 1945 frem til september 1947. Tyske soldater, SS-folk, stikkere og danske nazister gemte sig blandt flygtningene. Lejren lå på området mellem nuværende Skanderborgvej, Marselis Boulevard, Jyllands Allé, Dyrehavevej og Vermundsvej.
Flygtninge var også samlet i mindre lejre, bl.a. i Risskov ved Vandrerhjemmet, ved Thors Mølle og på forskellige skoler i Århus og i forstæderne.
De første begravelser
Det var især gamle og mødre med børn, der døde. Den første begravelse fandt sted den 7. marts 1945 med tre voksne og fem børn. En tysk feltpræst talte ved højtideligheden i kapellet, og tyske soldater bar kisterne, der var pyntet af en århusiansk blomsterhandler.
Nu fulgte den ene begravelse efter den anden, og på en enkelt dag i maj blev 49 personer begravet. Indtil den dag var flygtningene blevet begravet enkeltvis - undtagen børnene; der lå op til fire børn i hver grav.
Efter kapitulationen
Den 7. maj 1945 kom den midlertidige, tyske øverstbefalende og lagde ansvaret for 17.000 tyske flygtninge i Århus og omegn over på Røde Kors, ligesom forsorgen af tyskernes krigsfanger måtte overtages af Røde Kors. Den tyske værnemagt kunne ikke længere rekvirere efter eget forgodtbefindende. Forsorgen blev kort efter givet videre til Civilbeskyttelsen.
Nogle af de sårede blev flyttet til Sct. Joseph Hospital, hvilket hurtigt hjalp på deres almene tilstand.
Hvad med betalingen?
Samtidigt havde tyskerne bedt om hjælp til at begrave 97 lig, som lå på lazarettet på det gamle Amtssygehus på Ingerslevs Boulevard. Da formaliteterne var aftalt med Begravelsesvæsenet, spurgte en af de tyske forhandlere:
-
”Hvordan nu med betalingen, for hidtil har vi jo selv betalt?”
Trods alvoren og uhyggen kunne man ikke lade være med at smile!
Fællesgrave
De afdøde flygtninge kom nu i fællesgrave, og i en periode blev de heller ikke længere anbragt i kister, men blot svøbt ind i sækkelærred eller sort klæde. I juni var der dog enkelte kister igen, lavet af pårørende, og på gravene blev der sat hjemmelavede trækors, der er forsvundet i dag.
Efter den 12. maj var det også slut med højtideligheder i kapellet. Nu kom ligene direkte fra lazarettet i graven, inden eventuelle pårørende og præst ankom.
Omlægning af gravene
Flygtningegravene er siden blevet lagt om flere gange.
I dag er de markeret med mindesten, der indeholder navnene på 586 tyske flygtninge og 296 faldne tyske soldater på soldaterkirkegården ved siden af.
De tyske flygtningebørn
Mere end 7.000 flygtningebørn døde af sygdom og underernæring i Danmark i årene efter befrielsen, fordi danske læger ifølge Kirsten Lylloff nægtede at behandle dem, og de danske myndigheder ikke ønskede at give den fornødne støtte efter fem års tysk besættelse.
Flygtningelejrene lukkes
De fleste adde tyske flygtningelejre blev lukket i 1947. Den sidste tyske flygtning forlod Danmark 15. feb. 1949. I 1950 udsendte Flygtningeadministrationen en redegørelse om forløbet. I denne beretning kunne man læse, at de direkte udgifter ved at have de tyske flygtninge i Danmark havde været 470 millioner kroner. I 2009 vil det svare til ca. 7,5 milliarder kr.
Litteratur
Kirsten Lylloff: Barn eller fjende?: Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949. 2006. Hendes synspunkter (at danske læger ikke ville behandle de tyske flygningebørn) er blevet modsagt. Man kan følge debatten fra 2006 på internettet: Tyske flygtningebørn i Danmark.