Vestre Kirkegård - Rosenhaven Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Rosenhaven (14)

En voksende befolkningsdel ønsker i dag en mere individuel form for begravelser, og derfor udlægges store græsarealer på kirkegården til personlige urnegravsteder.

1.etape af den populære afdeling, Rosenhaven, blev anlagt i 2001 efter inspiration fra Hamborg. Et stort antal røde roser blomstrer her om sommeren i et af kirkegårdens ældre områder med træer, der sammen med magnolier skaber variationer i lys og skygge.

Roser har siden begyndelsen af 1900-tallet været almindelig anvendt i Danmark på gravsteder. En overgang kom stedsegrønne planter på mode, og roserne blev skiftet ud, men nu er roser igen på mode – ikke blot i parcelhushaven og som gave, men også på kirkegårde.

Et fællesskab

Rosenhaven er en begravelsesplads, hvor urnerne bliver nedsat i lange rækker af rosenbede – og det er en succes. Haven er på 3.000 m2 og placeret på et fladt areal, så anlægget kan opleves som en helhed uden hækkes opdelende natur.

Rosenhavens urnegrave tager udgangspunkt i tanken om fællesskabet. Det er helheden - roserne - der udgør beplantningens højdepunkt om sommeren. Foråret markeres af hvide liljer og vinterperioden af en stedsegrøn beplantning af vedbend.

Det individuelle

Det personlige i fællesskabet kommer til udtryk gennem det valgte gravminde, men for at sikre, at gravmindet indgår som en del af Rosenhavens helhed, er der fastlagt visse regler. Gravstenen skal være liggende og holde sig inden for bestemte maksimale mål.

Der er plads til en mindre sten med navn og vase til afskårne blomster. Der er mere luft end andre steder på kirkegården, da man har valgt ikke at have flere grave, end hvis der havde været tale om kister.

Alle gravsten er orienteret, så de læses fra øst i overensstemmelse med den kristne tradition. Rosenhaven er et sted, den afdøde ofte selv har valgt. Ældre ægtepar ses ofte gå en tur rundt for at finde det rigtige sted til deres begravelse.

Samhørighed

Mange par har valgt at blive begravet i en dobbelt urnegrav og har valgt at udsmykke gravstedet med hjerter og roser som symbol på deres kærlighed. Der er kommet fem gange så mange roser på gravstenene som for 50-70 år siden. Det personlige præg hænger sammen med en generel tendens i samfundet, hvor der fokuseres mere på individet.

Når vi dør, er det vigtigt at vise, at det var dig og mig, der var sammen. Derfor bliver man ikke længere lagt i et familiegravsted, men bisat sammen med sin partner. Det signalerer samhørighed - ud over livet og ind i døden.

Fornyelse af gravstedet

Et urnegravsted er billigere end et traditionelt kistegravsted, og fredningstiden for en urnegrav er endvidere kun den halve (10 år). Nogle efterladte frygter den længere forpligtelse med et traditionelt gravsted. Omkring 50-60 procent af gravstederne bliver fornyet af de pårørende, når fredningstiden er udløbet.

Mobiliteten

Familierne er i dag langt mere mobile, og mange bliver ikke længere boende i lokalområdet, som man tidligere gjorde. Derfor vælger forældre selv kremering af hensyn til børnene, så disse ikke skal passe forældrenes gravsted.

Rosen som symbol