"Svedekassen" i Kannikegade
Under et længerevarende besøg på herregården Vilhelmsborg, som ligger få kilometer fra Aarhus, i 1853 hos lensbaron Ove Gyldenkrone tog H. C. Andersen ifølge sin Almanak fredag den 17. juni på teaterbesøg i byen i den såkaldte ”Svedekassen” i Kannikegade. "Svedekassen". H. C. Andersen ses i konversation på første række.
Maleri fra 1909 af teatermaler Rasmus Christiansen 1863-1940. Maleriet befinder sig i dag i Aarhus Teaters magasin. Det var ”det kjøbenhavnske Operaselskab”, der var på turné.
I et brev til Helene Balling fra den 3. juli skriver han:

”En Aften tog jeg op til Aarhuus, hvor Sahlerts, Schram og Madam Fossum gave Scener af Røverborgen, Don Juan og Brylluppet ved Comosøen. Madam Fossum udførte i det sidste Madam Sødrings Rolle og det slet ikke galt; Schram sang fortræffeligt; mellem Scenerne dandsede Hoppe og Jomfru Rostock Charakteerdandse. Jeg talte med dem Allesammen, besøgte dem oppe paa Theatret”

Tømmermænd?
H. C. Andersen har været i sit es blandt vennerne og kommer først hjem kl. 1 om natten, som han noterer i sin Almanak. Samme sted er der om lørdagen den 18. - dagen derpå - blot indført en enkelt linje – kort og kontant:

”Nede ved Stranden, ikke vel”.

H. C. Andersen har med sikkerhed haft en gevaldig aften. H. C. Andersens debut
Syngespillet Røverborgen med libretto af Adam Oehlenschläger og musik af Kuhlau har afgjort fyldt ham med nostalgi og gjort ham sentimental.
Det var netop dette stykke, hvor han gjorde sin første entré på Det kongelige Teaters scene, hvorfra han også kendte Sahlertz, som han nævner i brevet. Salen i ”Svedekassen”. Foto fra Den Gamle By. Teaterets verden havde alle dage tiltrukket ham som en magnet – og han måtte bare skrive til scenen.

Optaget i balletkorpset
Den unge Andersen var blevet optaget i balletkorpset, hvor han øvede hver formiddag. Hans danselærer havde tidligt understreget, at han ikke kunne gøre sig håb om at blive danser. Han manglede udstråling, men han kunne bruges som figurant.
H. C. Andersen kom til at medvirke som statist i en lang række forestillinger og var knyttet til Det Kongelige Teater fra september 1820 til maj 1822. Brylluppet ved Como-Søen
I Aarhus kunne H. C. Andersen genopleve operaen Brylluppet ved Como-Søen fra 1849, hvortil han selv havde skrevet librettoen med musik af F. Glæser og med balletarrangement af selveste August Bournonville.
Operaen blev en succes på Det Kongelige og opført 12 gange. En skuffet Andersen
H.C. Andersen skriver noget skuffet i "Mit Livs Eventyr" om sin egen rolle som forfatteren til stykket:

”I Januar (1849) kom »Brylluppet ved Como-Søen« paa scenen, og nu blev Componisten, Gläser, hvem man længe havde viist Ligegyldighed, ja Uretfærdighed, høilig paaskjønnet, og hans Musik modtaget med stormende Bifald. Bladanmeldelsen lød varmt og erkjendende for ham, hans Musik og Bournonvilles Arrangement blev særdeles rost, jeg derimod ikke nævnet. Derimod udtalte Gläser sig varmt og inderligt for den Hæder, jeg havde medvirket til.”

Teaterejer, Sophus Birck, foran det gamle Aarhus Teater ”Svedekassen” i Kannike-
gade i 1900. Den oprindelige ejendom blev bygget om og udvidet flere gange. Sophus Birck solgte sit teater til staten, der rev det ned og byggede posthuset, der fungerede i årene 1904 - 1999. Ikke kun eventyr
Meget af H. C. Andersens dramatiske produktion er gået i glemmebogen, men forfatterskabet består, når alt medregnes, af mere end 50 arbejder, der omfatter alle teatergenrer: skuespil, vaudeviller, lystspil, eventyrkomedier, folkekomedier, operalibretti, balletudkast, revyer, prologer, dramatiske optrin ved kunstnerkarnevaler samt børne- og dukketeaterforestillinger. Læs mere

©