Du er her:  Forsiden > Turforslag >  H. C. Andersen og Aarhus > Ved Bispetorvet >  Domkirken         Søg på sitet:
H.C. Andersen og Aarhus.  Domkirken. (6)Turen på Kort    Oversigten over Turforslag 
1. besøg i Domkirken
H. C. Andersen havde været gæst hos sin forlægger A. F. Elmquist i Mejlgade 48 på tredjedagen efter sin ankomst til Skibsbroen i Aarhus den 1. juni 1830.
Fredag den 5. juni lånte han Elmquists ekvipage for at drage videre til Randers, men forinden nåede han at besøge Domkirken sammen med sin vært.
Sådan så Domkirken ud, da H.C. Andersen besøgte den i 1830. Kirken fik nyt spir ved tårnombygningen 1877-82. Til højre tæt ved kirken ligger Fullings Vinkældergaard.
Uimponeret
Domkirken var tilsyneladende også et ”must” for turisterne i byen dengang.
Hans vært, Elmquist, var stolt af kirken, men Hans Christian selv lod sig ikke dupere af den 93 meter lange kirke.
I brevet til Ludvig Læssøe den 4. juni skriver han:
    Domkirken har jeg seet, man vil endelig, at den skal være større end St Knuds i Odense eller den i Roeskilde, men jeg finder den mindre, og den gjør ikke det store Indtryk som nogen af hine to. Her var ellers pudset op, en omvandrende Gipser havde restaureret Epitaphierne, og tænk, overmalet det sorte Marmor med hvid Vand-Farve.”
Gipser Gianelli
Den ”omvandrende” gipser var italieneren, Gianelli, der ikke kun ødelagde epitafierne i Domkirken, men også drog rundt i Østjylland, hvor han fik malet flere kirkers epitafierammer hvide.
Interiør fra Domkirken malet af Peter Holm i 1833.
Martinus Rørbyes version
H. C. Andersens rejsefælle, Martinus Rørbye, var også på besøg i Domkirken og fortæller i sin dagbog ligeledes om Gianelli. Han er som kunstmaler endnu mere pikeret over gipseren end digteren:
    ”Jeg saa en Del ret nette gamle Epitafier, hvoraf en Del dog vare skammelig fordærvede af en omrejsende Italiener, Gianelli, troeer jeg, som ska have faaet en Slags Privilegium på at ødelægge slige Sager omkring i Kirkerne i Jylland uden at de vel viise Magistrats-Personer have Øine til at indse det med.”
Turistattraktionen Drakenberg
Portrætmaleri af Drakenberg fra 1741. Udført af svenske C.G. Pilo.
I DomkirkenChristian Jacobsen Drakenberg ”begravet”, og han var en større turistattraktion i Aarhus end selve Domkirken. Han gjorde til gengæld dybt indtryk på den unge poet.
Drakenbergs mumificerede lig lå dengang til skue i en åben kiste af gult træ i Laurits Ebbesens kapel, lige indenfor til venstre i kirken.
I samme brev til Læssøe skriver han:
    ”Drakkenberg seer ud som en Mumie, men har faaet en ny Skjorte og et Liglagen i Anledning af Kongens Ankomst; i denne høie Anledning er alt i Bevægelse, der bygges Æreporte o s v.-”
Den ventede konge, der besøgte Aarhus i 1830, var Frederik VI.
Andersens andet besøg i Domkirken i 1850
Skt. Knuds Kirke i Odense. Andersen fandt den mere imponerende end Domkirken i Aarhus.
20 år senere, søndag den 26. maj 1850, fik H. C. Andersen igen lejlighed til at besøge Domkirken. Han var som sædvanligt ankommet til Skibsbroen, denne gang fra Kalundborg med dampskibet Laaland.
Han havde travlt, for han skulle videre på besøg hos papirfabrikant Michael Drewsen i Silkeborg.
I Dagbogen skriver han:
    "Det blev oven for Samsøe Byge-Veir. Klokken 3 kom vi til Aarhuus; her var Drevsens Karl paa Broen …
    Fra hotel royal sendte jeg et Kort til Elmquist og kjørte Klokken 3½; en høi Vei; store Dale med Skovpartier, laae nedenfor; Udsigten stor og Udstrakt, som fra Fugle-Perspectiv. (I Aarhuus var jeg med Schjern inde i Domkirken, Orgelet spillede i det samme”)
Kort, printvenlig udgave af turen her.
© 
Christian Jacobsen Drakenberg
Christian Jacobsen Drakenberg døde 146 år gammel i 1772. Han hævdede, at han var født i 1626. Han var - både som levende og som død - en af byens store seværdigheder.
Liget lå i Domkirken som byens berømteste turistattraktion i mange år og blev vist frem ved byens årlige Olufsmarked.
Efter et besøg i 1840 af kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie var det slut med denne krænkelse af gravfreden. Dronningen henstillede, at Drakenberg blev begravet, men det er fortsat et åbent spørgsmål, hvor han blev begravet.